Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Kollerupskole_Logo
Mobil menu

Bring your own device

IT er en vigtig og nødvendig del af børnenes skoledag, og på Kollerup Skole opfordrer vi til, at alle børn i 3.-6. klasse hver skoledag medbringer eget IT-udstyr.  

Vejle kommune har en digitaliserings-strategi, hvor visionerne bl.a. er, at alle elever arbejder med individuelle digitale redskaber. 

Formålet er, at sikre at skoledagen og læreprocesserne fremover bygger på brugen af digitale medier. Det betyder ikke nødvendigvis, at IT benyttes i alle timer, men at IT er en naturlig og uundværlig del af skoledagen.

 I Vejle forudsætter digitaliseringsstrategien derfor princippet om, at alle børn medbringer deres eget IT-udstyr: Bring-Your-Own-Device (BYOD). 

Et digitalt medie vil således fremover være en del af penalhuset, som blyanter, linealer og lommeregnere har været det i mange år.

Kollerup Skole er ikke fremadrettet i stand til at købe IT-udstyr til alle børn på skolen.

 Vi ved godt, at ikke alle børn, der er omfattet af BYOD, vil kunne medbringe eget IT-udstyr. Skolen stiller derfor bærbare computere til rådighed for de resterende få børn, der ikke selv kan medbringe IT-udstyr, så ingen mangler IT i læreprocesserne.