Til og fra skole
Selvom det er svært at slippe sit barn løs i trafikken, opfordrer vi til, at børn tidligt oplever, at trafik ikke kun er noget, man kigger på fra bagsædet i en bil. Hvis I vænner dem til at tage bussen og senere cyklen bliver de hurtigere gode til at begå sig i vanskelige situationer.
- Vi hjælper med at sende børn til bussen om eftermiddagen.
- Vi opfordrer til, at I der hjemme tager en snak om hvordan man opfører sig i bussen.
- Vi anbefaler, at børnene fra 3. klasse cykler til og fra skole hvis skolevejen er egnet.
- Husk cykelhjelm, reflekser, lys og gerne også en cykelvest.
- Brug tid på at øve skolevejen med jeres barn.
Af– og pålæsning
Der kan være mange gode grunde til at køre børnene i børnehave og skole. Men farlige og frustrerende situationer kan let opstå, når I følger jeres børn ind og nogle gange efterlader bilen uhensigtsmæssigt parkeret.
”Kiss and ride” Banen ind mod skolen er kun til standsning (opsamling/aflevering) —”kiss and ride”
Forlader du din bil, skal den parkeres i de skrå båse ud mod Kollerupvej eller på den store parkeringsplads overfor Multihallen.